9. februar 2022:

HAGELSKÆR OG BORRING MØDES I GALLERI BREDGADE 22
9.-22. MARTS 2022


PRESSETEKST & PRESSEFOTO:


Kirsten Hagelskær og Niels Borrings værker startede spontant en dialog med hinanden, da de kom til at hænge side om side på Påskeudstillingen i Århus i 2019. Nu kickstarter nye værker en ny runde samtaler i ”Galleri Bredgade 22” fra d. 9. til 22. marts.

Som deres fælles sprog har også de nye billeder det figurative og det tilsyneladende velkendte, mens de to kunstneres forskellige maleriske dialekter og stemningsføring sørger for at give udvekslingerne dynamik. Kirsten Hagelskærs lærreder fra de hemmelighedsfulde skove udtrykker sig således i afdæmpet, drømmende kolorit, mens Niels Borrings billedsprog og palet fortæller sine historier i noget mere ekspressive tonelejer.

Om Hagelskær: 

Kirsten Hagelskær elsker at gå ture i naturen, især i skoven og bedst er det at bevæge sig ind i den tætte skov lidt væk fra de store stier. Det er som at gå ind i et andet univers, det er eventyrligt, og væsner kommer til live, hvis man kigger godt efter. I nogle af sine billeder undersøger hun, hvad der foregår i rummet mellem fiktion og virkelighed beboet af særegne røde fugle. Her er tilsyneladende fred og fordragelighed, men her er også en snert af uhygge.

I de seneste billeder har væsnerne trukket sig lidt ned under mosset igen og de røde fugle er fløjet. Tilbage er ”Skoven og Lyset”. Vi er stadig væk fra de store stier, gerne inde mellem træerne. Lyset har hovedrollen og falder ned gennem grene og blade fortættet og helt tyst, næsten helt guddommeligt. Det maner til ro i sindet, til at kigge indad – hvis man giver sig god tid, kan man synke helt ind i lyset.

Om Niels Borring:

Hvis du får en aha-oplevelse, når du møder Niels Borrings billedverden, er det ikke så sært. Hans brændstof er den flimrende flod af billeder, der konstant fosser forbi os fra nyheder, billboards, verdenskunsten, streetart, historiske postkort, SoMe-snaps. Motiverne er altså ofte nogle, vi fornemmer at genkende. Men Niels’ undersøgelser af motivet og greb i værktøjskassen holder nye sammenhænge, nye lag og nye betydninger frem for os.

Han uddyber: ”Jeg er vild med at gå i detaljer, og udnytter det håndværk, den klassiske tegnekunst repræsenterer. Men samtidig er jeg optaget af at blande nye udtryksformer og gamle teknikker, hvor kultegning og linoleumssnit møder maleri, collage og digitalt manipulerede foto på print.”

Fernisering: Onsdag d. 9. marts – vi holder rullende fernisering fra kl. 11-19 med artisttalk kl. 16.15  

Åbningstider 9.-22. marts 2022:
Mandag-fredag kl. 11-17
– Lørdag og søndag kl. 11-16

Adresse:
Galleri Bredgade 22, Bredgade 22, 1260, København K.

Websites:
Kirsten Hagelskærhttp://www.hagelskaer-art.dk/
Niels Borringhttps://nielsborringart.dk

Kontakt for information og aftaler:
Jørgen Poulsen, mobil 2267 0672, borringogpoulsen@gmail.com

Pressefoto til download:  https://nielsborringart.dk/presse/
Højreklik på foto for at åbne og downloade foto i høj kvalitet (brug fanen “gem som”).
Kontakt os hvis du har brug for foto i meget høj opløsning.

Kirsten Hagelskær:
Skoven og lyset II, 90 x 140 cm.
Copyright – kun til pressebrug.

Kirsten Hagelskær:
Skoven og lyset IX, 90 x 140 cm.
Copyright – kun til pressebrug.

Kirsten Hagelskær:
Skoven og Lyset IV, 40 x 40 cm.
Copyright – kun til pressebrug.

Niels Borring:
Nike #3, 70,5 x 100 cm.
Copyright – kun til pressebrug.

Niels Borring:
Rød mand, 75 x 100 cm.
Copyright – kun til pressebrug.

Niels Borring:
Waiting for El Dia del Muertos.
Copyright – kun til pressebrug.

Kirsten Hagelskær
copyright – kun til pressebrug

Niels Borring
Copyright – kun til pressebrug.