Kunstmarked 2024, Birkerød Kunstforening
Lørdag 30. nov. & søndag 1. december
3. november 2024.
Når vintermørket smyger sig om os, er det igen tid at afholde Nordsjællands hyggeligste kunstmarked! Sammen med 11 andre kunstnere og kunsthåndværkere glæder jeg mig til at invitere indenfor. Denne gang har jeg en række nye værker med, hvor jeg udforsker portrættet – en klassisk form med nye greb. Lørdag 11-16 og søndag 12.-17.
Birkerød Kunstforening
Arkiv
KS24, Kunstnernes Sommerudstilling 15. jun. – 11. aug.
16. juni 2024
Denne sommer er jeg for 3. år i træk med på Kunstnernes censurerede sommerudstilling på Vestjyllands Kunstmuseum. Det er jeg meget glad for og beæret over. The Bund (øverst th.) og The Composer (øverst midtfor) er her i tæt dialog med værker af Kirsten Schmidt Nielsen, Vivi Christensen og Anne Sofi Storm Østergaard og Lars Sarto Hempler.
https://vardemuseerne.dk/exhibition/ks-udstillingsside/
HCU 2024, Hvidovre Censurerede Udstilling, lørdag 10. februar – lørdag 2. marts
3. februar 2024
Niels Borring er repræsenteret med 2 værker, når HCU 2024 åbner dørene for publikum ved ferniseringen lørdag 10. februar kl. 11-14. Bag udstillingen, som afholdes hvert andet år, står Hvidovre KUNST, kunstnersammenslutningen K21, Hvidovre Hovedbibliotek og Hvidovre Kommune. Udstillingen finder sted på Hvidovre Hovedbibliotek, Hvidovrevej 280.
Se katalog (pdf) http://www.hcu-tilmelding.dk/HCUkatalog2024.pdf
Kunstmarked, Birkerød Kunstforening 2. og 3. december
11. november 2023
Igen i år holder Birkerød Kunstforening årets hyggeligste kunstmarked. Sammen med 11 andre kunstnere og kunsthåndværkere er Niels Borring på plads med en hel stak af sine seneste malerier med. Dem glæder han sig meget til at vise. Blandt de nye værker er 6 satiriske miniaturer med titlen ”Transformationer”, som afspejler hvordan vores syn på et menneske kan forandre sig med dets handlinger. Der er fri entre lørdag d. 2. kl. 11-16 og søndag 3. kl. 12-17 i Birkerød Gl. Præstegård, Stationsvej 32, 3460 Birkerød.
Se mere hos Birkerød Kunstforening
Udstilling og boglancering i Fængslet
4. og 5. november
9. oktober 2023
I foråret blev Niels Borring inviteret til at medvirke med et værk til bogen ”Metamorfose – kunsten at forvandle”. Bogen med bidrag fra +20 kunstnere og fagfolk lanceres i forbindelse med en særudstilling, hvor en række af de originale kunstværker præsenteres. Bogens kunstbidrag og artikler tager udgangspunkt i tidligere justitsminister Peter Adler Albertis, der fra 1910 til 1912 var indsat i Horsens tugthus for at afsone sin dom på 8 år for et enormt økonomisk bedrageri. Som menneske var det et fald fra samfundets top til bund. Niels Borrings og de andre kunstneres værker behandler de forandringer et menneske gennemgår i livet mellem den ydre realitet og den indre verden, mellem lys- og skyggesider, mellem det synlige og det skjulte og ikke mindst mellem virkelighed og fantasi. Niels Borrings bidrag vises på udstillingens plakat. Udstillingen finder sted i Magasinet i Fængslet, Horsens, lørdag 4. november kl. 10-16 og søndag kl. 10-16.
Udstilling: Fernisering KS23
17. juni 2023
Niels Borring og ”Dukkefører” på Kunstnernes Sommerudstilling 2023. I sin åbningstale præsenterede Jonas Pihl, en af censurkomiteens medlemmer, 5 tendenser, som han aflæser i den endelige udstilling. ”Dukkefører” var et af de værker, han fremhævede fra den surreelle strømning: ”Surreel er også Niels Borings Dukkefører, der som en kukkasse af et wunderkammer – på siden og med kæde hængende ud – kalder på nærmere inspektion”. KS23 vises frem til søndag d. 6. august i Vestjyllands Kunstmuseum i Tistrup nord for Varde. https://vardemuseerne.dk/exhibition/ks-23-kunstnernes-sommerudstilling/
Udstilling: KS23, 17. juni til 6. august
6. juni 2023
Da censurkomiteen sluttede sit arbejde efter 3. og sidste censurrunde, blev det positive resultat for mig, at jeg for andet år i træk er med på Kunstnernes Sommerudstilling. Jeg glæder mig meget til at vise ”Dukkeføreren”, der kombinerer maleri, collage og objekt. Der er fernisering lørdag d. 17. juni på Vestjyllands Kunstmuseum i Janus-bygningen i Tistrup. https://vardemuseerne.dk/kunstnernes-sommerudstilling/
Udstilling: Lørdag 26. & søndag 27. november
13. november 2022
Birkerød Kunstforening har inviteret mig og 11 andre kunstnere til deres traditionsrige kunstmarked. Vi viser en flot palet af grafik, maleri, skulptur, smykker, foto og kunsthåndværk. Jeg bidrager med nye malerier og grafiske arbejder, som jeg har arbejdet på i efteråret. Kig forbi! Åbningstider og adresse: https://birkeroed-kunstforening.dk/
KS22, Kunstnernes Sommerudstilling 2022
6. juni 2022
Jeg er svært glad. Et af mine nye – og store – ”lærreder” er kommet igennem nåleøjet til KS22, der er en af de fire vigtige censurerede udstillinger herhjemme. Hvis du er i nærheden af Varde i perioden fra d. 18. juni til d. 7. august, har du mulighed for at se mit maleri Piranesi parafrase sammen med værker af de andre kunstnere, der bliver præsenteret på årets udstilling i Janus – Vestjyllands Kunstmuseum i Tistrup. https://vardemuseerne.dk/kunstnernes-sommerudstilling/
Kig forbi – vi holder åbent hver dag til 22. marts
15. marts 2022
Kirsten Hagelskær og Niels Borrings værker har i Galleri Bredgade 22 i København gang i den dialog, de startede med hinanden, da de kom til at hænge side om side på Påskeudstillingen i Århus i 2019. Du kan komme tæt på Kirstens stille og underfundige skove og tage ud i verden i Niels’ ekspressive og farvestærke fortællinger.
Galleri Bredgade 22
Hagelskær og Borring mødes i Galleri Bredgade 22
20. februar 2022
Kirsten Hagelskær og Niels Borrings værker startede spontant en dialog med hinanden, da de kom til at hænge side om side på Påskeudstillingen i Århus i 2019. Nu kickstarter en ny runde samtaler i ”Galleri Bredgade 22” fra d. 9. til 22. marts. Fernisering: Onsdag d. 9. marts kl. 11-19 med artist talks kl. 16.15
Se Presse
#CMA2022 8-28 January 2022
4. januar 2022
Denne gode nyhed er netop tikket ind: Fra 8. til 28. januar er jeg blandt udstillerne på
Copenhagen Miniature Art, #CMA2022, i Gallerie Nybro. Begge mine indsendte værker er med på den censurerede udstilling.
Se åbningstider hos Galleri Nybro
Se katalog hos Galleri Nybro (pdf)
Udstilling 27. og 28. november 2021
8. november 2021
Når Birkerød Kunstforening slår dørene op for sit traditionsrige kunstmarked lørdag 27. og søndag 28. november, er jeg med for 4. gang. Efter mere end halvandet års corona-tørke står mine nye billeder i kø for at komme med på udstillinger. Vel mødt – vi er 11 kunstnere og kunsthåndværkere der udstiller. Se åbningstider og adresse https://birkeroed-kunstforening.dk/
Der produceres til næste udstilling
4. oktober 2020
Niels Borring liner op til Birkerød Kunstmarked 2020, som afholdes den sidste weekend i november. Et af de værker, man kan komme til at se, er Nike #4 tegnet i rød og sort blæk.
Se 4 nye værker
25. maj 2020
Siden Artworks er opdateret med værker fra dette års produktion. Blandt andet det 3. værk i serien Quating Hokusai (Udsnit). Se mere på Artworks
Ny dato for udstilling:
17.-30. marts 2021
2. april 2020
Der er fundet en ny dato for den udstilling i Galleri Bredgade 22, som blev aflyst pga. corona-situationen. Kirsten Hagelskær og Niels Borring glæder sig til at byde velkommen i 17.-30. marts 2021.
Udstilling på vej
28. januar 2020
Niels Borring udstiller sammen med maleren Kirsten Hagelskær i Galleri Bredgade 22 fra 19.-22. marts
Rammeproduktion
5. januar 2020
Rammer er dyre, hvis de skal købes efter mål, så ofte er Niels Borring sin egen rammemand.
Kunstmarked 2019
30. november 2019
Første weekend i advent udstillede Niels Borring og 11 andre kunstnere på det traditionsrige Kunstmarked i Birkerød Kunstforening.
http://birkeroed-kunstforening.dk/
Instagram
24. november 2019
Du kan følge Niels Borring på Instagram.
https://www.instagram.com/nielsborringart/
Galleri no. 39
11. oktober 2019
Frem til 22. november udstiller Niels Borring 44 værker i Jeanettes spritnye Galleri no. 39 på Amagerfælledvej 39.
101 Kunstnere 2019
8. september 2019
Den 11. udgave af kunstårbogen er netop udkommet. Denne gang er Niels Borring en af de inviterede kunstnere.
KP19 i Aarhus
30. marts 2019
Der var stuvende fuldt i Kunsthal Aarhus, da KP19, Kunstnernes Påskeudstilling åbnede lørdag d. 30. marts. Niels Borring er blandt de blot 38 kunstnere, der er sluppet gennem censurkomiteens nåleøje. Han er repræsenteret med tre værker fra serien “One Hundred Poets” inspireret af den klassiske japanske kunstner Hokusai.
Kunstnernes Påskeudstilling 2019
9. marts 2019
Når KP19, den åbne censurerede udstilling for samtidskunst, slår dørene op i Kunsthal Aarhus d. 30. marts, er Niels Borring repræsenteret med tre værker. De er fra serien “One Hundred Poets” inspireret af den klassiske japanske kunstner Hokusai.
Se mere: http://www.kp-spring.dk/
Kunstmarked i Birkerød Kunstforening 2018
6. november 2018
Ligesom sidste år er Niels Borring med blandt de 12 kunstnere, der er indbudt til at være med på Birkerød Kunstforenings hyggelige og traditionsrige kunstmarked. Og det bliver noget ganske særligt, for markedet, der i år afholdes lørdag d. 1. og søndag d. 2., kan fejre 50-års fødselsdag.
Se mere hos Birkerød Kunstforening
Produktionsophold i Trogir i Kroatien
15. september 2018
I 6 uger i september og oktober trak Niels Borring stikket til hverdag for at kunne koncentrere sig om at male. Med hjem er bl.a. kommet en serie tegninger med et grafisk udtryk på farvestærke baggrunde i formatet 100 x 75 cm.
Nyt atelier
2. juli 2018
Efter et spændende år i atelieret i Adelgade i København har Niels Borring etableret sig i et nyt atelier på privatadresse i Humlebæk.
Kunstmarked i Birkerød Kunstforening
24. november 2017
Sammen med 11 andre kunstnere deltager Niels Borring i det traditionsrige kunstmarked i Birkerød Kunstforening. Markedet afholdes lørdag d. 3. december kl. 11-16 og søndag d. 4. december kl. 12-17. Se mere http://birkeroed-kunstforening.dk/
Udstilling i Undervisningsministeriets kunstforening
10. oktober 2017
Frem til 30. november kan medarbejdere og gæster i Undervisningsministeriet opleve 50 af Niels Borrings værker. Herunder en række nye arbejder bl.a. objekter og en serie prints med titlen Erinnerungen (nederst i montren på foto). Ministeriets kunstforening Minerva er vært for udstillingen.
Mød Niels Borring på “Kunst for Alle” fra d. 6.-8. oktober
22. september 2017
Niels Borring udstiller sammen med Violeta Miranda på stand 121 på Kunst for Alle, Lokomotiv Værkstedet, Otto Busses Vej 5 i København. Fredag d. 6. oktober fra kl. 15-20. Lørdag og søndag er der åbnet fra kl. 10-18.
Læs mere hos Kunst for alle
”Kunst for alle” i oktober 2017
Oktober 2017
På den kommende kunstmesse ”Kunst for alle”, der netop er rykket til Lokomotivværkstedet, er den dansk-mexicanske billedkunstner og billedhugger Violetta Miranda og Niels Borring gået i kompagniskab. Violetta har medvirket i lang række danske og internationale udstillinger og installationsprojekter – bl.a. i Mexico, Spanien, Frankrig, Storbritannien og Letland. I Lokomotivværkstedet viser Violetta Miranda skulpturer, mens Niels indtager vægfladerne. ”Kunst for alle” slår dørene op fra 6. til 8. oktober 2017.
Læs mere om Kunst for alle
Udstilling i Undervisningsministeriet
25. maj 2017
Undervisningsministeriets Kunstforening “Minerva” har inviteret Niels Borring til at udstille i efteråret fra d. 9. oktober til d. 30. november.
Op i format
26. april 2017
I atelieret i Adelgade i København kan Niels Borring nu arbejde med værker i større formater. Her er han igang med “Strange Fruit”, hvor han fortsætter sin udforskning af Abel Meeropols digt, som er en protest mod tidens racisme og ikke mindst lynchningen af sorte amerikanere.
Section now in English
March 18th 2017
As an artist Niels Borring works primarily on paper and paperboard. He also uses a variety of other two- and three-dimensional materials og objects in his work. His works might best be defined by their location at the intersection of drawings, photographs, paintings, and sculpture.
Meet Niels Borring
Atelier i Adelgade
27. januar 2017
Fremover bliver det muligt at se Niels Borrings arbejder i hans nye atelier i det centrale København. Niels Borring er lige nu igang med at indrette sig i Adelgade 48. Du er velkommen til at ringe for at aftale et besøg.
Kunstforening erhverver to værker
19. december 2016
Birkerød Kunstforening har i forbindelse med den netop viste udstilling erhvervet to værker. “Spejling #4”, der var med på udstillingsplakaten, og objektet “WIR, Belgian News #4” vil således være i spil på kunstforeningens generalforsamling, fortæller Kunstforeningens formand, Nils Bjervig. Se mere på
Birkerød Kunstforening
Velbesøgt fernisering
3. december 2016
Linda Falkesgaard og Niels Borring kunne glæde sig over en velbesøgt fernisering, da Birkerød Kunstforening slog dørene op for årets sidste udstilling. Her er foreningens formand, Nils Bjervig, sammen med Niels Borring.
Frederiksborg Amts Avis: Et kig ind i hverdagen og ud i verden
2. december 2016
“Det er en del af en kunstforenings opgave at være udstillingsvindue for yngre, fremadstormende kunstnere, så verden kan få øje på dem”. Det siger Nils Bjervig, formand formand for Birkerød Kunstforening til Frederiksborg Amts Avis i forbindelse med ferniseringen lørdag 3. december. Avisens omtale af Niels Borrings og Linda Falkesgaards udstilling har fået en hel side med fotos i avisens trykte udgave. Læs omtalen i Frederiksborg Amts Avis’ netudgave
Klar til fernisering 3. december
1. december 2016
Der blev rullet mere end 200 meter fin ståltråd ud, da Niels Borring hængte op i Birkerød Kunstforening. Undervejs kiggede billedkunstneren Ulla Bjervig forbi, der selv har udstillet i kunstforeningen. Der er fernisering lørdag d. 3. december. Udstillingen med Linda Falkesgaards og Niels Borring kan ses til 18. december. Se mere på Birkerød Kunstforening
Nye værker til udstillingen i Birkerød Kunstforening
22. oktober 2016
Inspirationen til serien Strange Fruit bygger på Abel Meeropols digt, som Billy Holliday udødeliggjorde med sin indspilning i 1939. Digtet er en protest mod tidens racisme og ikke mindst lynchningen af sorte amerikanere. Emnet behandles i forskellige vinkler i fem grafisk prægede collager.
Læs mere om udstillingen i Birkerød Kunstforening
Læs mere om Billie Holliday og Strange Fruit
Udstilling i Birkerød Kunstforening fra 3.-18. december 20. november 2016
Birkerød Kunstforening har fra 3. til 18. december inviteret Niels Borring til at udstille sammen med Linda Falkesgaard, der maler moderne nyrealisme. Med til Birkerød, hvor Niels Borring har boet i perioden 1992-2000, har han bl.a. en række nye værker i collageteknikker og en serie malerier inspireret af aboriginal kunst. Der er fernisering lørdag d. 3. december kl.13-15.
Læs mere om Linda Falkesgaard
Læs mere hos Birkerød Kunstforening
Kunstforeningen BO-VEST i Glostrup viser 34 værker
3. oktober 2016
Udstillingen hos kunstforeningen i boligselskabet BO-VEST i Glostrup præsenterer 34 værker. På to etager kan man opleve såvel aktuelle billeder, og objekter samt en serie vandfarver og gouacher, der er malet i perioden 1997 til 2012, Disse viser Niels Borrings klassiske afsæt i billedkunsten og tegnetekniske sikkerhed. Værkerne er udstillet fra 3. til 28. oktober 2016